Det internationale distributionsnet

De fleste virksomheder opdager på et tidspunkt, at der er kundegrupper – på hjemmemarkedet eller i udlandet – som bedst nås via en anden virksomhed, der har specialiseret sig i at betjene den pågældende kundegruppe.

Ofte får en virksomhed med et godt produkt, men uden fuldstændig markedsdækning, henvendelser fra interesserede emner, der ønsker at repræsentere virksomheden i et land eller på et særligt kundesegment.

En sådan situation bringer ofte virksomhedens ledelse i tvivl, men næsten hyppigere indgås der aftaler med den forkerte partner, uden at forudsætningerne herfor er undersøgt tilbunds. Resultaterne bliver ofte derefter.

Lundberg Consulting har mange års erfaringer i at etablere et distributionsnet på virksomhedens internationale markeder.

Ekspertisen omfatter især brancher som fødevareindustrien, maskinindustrien og elektronik, men også servicevirksomhed.

Når konkrete opgaver er defineret, samarbejder Lundberg Consulting  bl.a. med Danmarks Eksportråd og forskellige internationale partnere i udviklingen af virksomhedernes distributionsnet på de enkelte markeder.

Testfil -

Plan for de eksterne relationer => Marketingplanen

Den typiske danske virksomhed er med rette stolt af sit produkt- & leveringsprogram, der normalt er i orden, da det jo står sin prøve næsten hver dag på et af de mest kræsne markeder i verden – det danske marked.

Når virksomheden dernæst bevæger sig ud på de internationale markeder, kan man ofte se eksempler på en mindre heldig tilgang til disse:

  1. Der startes op på må og få for mange steder på én gang.
  2. De enkelte nye markeders særlige muligheder og vilkår er ikke undersøgt godt nok på forhånd.
  3. Det overses, at man bevæger sig ind på en større international konkurrents hjemmebane.
  4. Virksomhedens evne og kapacitet til at håndtere flere markeder samtidigt overvurderes.
  5. De større markedsføringstiltag er ikke planlagt og forberedt godt nok på forhånd.

Lundberg Consulting hjælper virksomhedens ledelse med at få en fremadrettet, sammenhængende international marketingplan på benene.

Selskab i udlandet

exportkonsulenterneNår virksomhedens ambitioner om omsætning og markedsandele på et fjernmarked ikke nås via eksterne samarbejdspartnere, kommer ledelsen ofte ind i overvejelserne om at påvirke situationen direkte gennem egen etablering eller køb af virksomhed.

I andre tilfælde får virksomheden et tilbud om at købe en konkurrent eller en virksomhed, hvis leveringsprogram kompletterer det program, man har i forvejen.

I sådanne tilfælde sikres successen gennem en god foranalyse af de muligheder, der foreligger. En sådan foranalyse betegnes ofte feasibility-studie, og kan have forskelligt indhold. Hovedsigtet med dette er at belyse alle relevante markedsmæssige, tekniske, økononomiske og ledelsesmæssige aspekter i forbindelse med beslutningen om køb eller etablering.

Et vigtigt aspekt er, hvad virksomheden har af forventninger til det kommende selsskab og hvad virksomhedens styreevne er i såvel etablerings- som driftsfase.

Lundberg Consulting har den fornødne erfaring i at støtte virksomhedens ledelse i en sådan situation – såvel med de ledelsesmæssige afklaringer som gennemførelse af nogle af de tungere arbejdsopgaver i forløbet.

Sammen med kolleger i netværket eXportkonsulenterne og/eller sammen med internationale kontakter kan vi endda påtage os større etableringsopgaver.

Østeuropa, Fjernøsten og Mellemamerika er centrale områder, hvor de fleste projekter er realiseret.